Spring til indhold

Turkis

Turkis er et højtvibrerende energiredskab som har været elsket i flere tusinde år.

Den er en kraftfuld healer, som  afbalancerer og bringer balance ind i dit liv.

Dens evne til at forene din verdslige krop med dit spirituelle sind, gør den til et fantastisk energiredskab til dig, som har en tendens til at flyve afsted med dine tanker. Den vil støtte dig i, at kunne sætte ord på dine spirituelle indsigter, så du kan hive dine indsigter ned til jorden.

Jeg anbefaler Turkis som energiredskab til dig, som har svært ved at lytte til dit indre, og har svært ved at sætte grænser, og handle i overensstemmelse med hvad DU faktisk har brug for og lyst til. Turkis giver dig nemlig styrke, indre ro og støtter dig, så du kan følge dit hjerte, og få selvrealiseret dig selv.

Ældgamle kulturer mente Turkis ville skabe en form for skjold af ren styrke og mod omkring dig

Sidenhen er den brugt som energiredskab til at styrke menneskets intuition. Hvis du mediterer med den på dit tredje øje, er den kendt for at forstærke din intuition.

Turkis er et kærligt, empowering energiredskab, som vil gøre det klart for dig, at de valg du tager i livet lige nu, har indflydelse på din fremtid – og at din fremtid derved konstant kan ændre sig. For du kan blot ændre dine valg, ombestemme dig eller være bevidst om, at træffe et andet valg næste gang du måtte stå ved en lignende skillevej.

Turkis er en romantisk sten, og stimulerer kærligheden så den konstant vil udvikle sig og blomstre. Samtidig er den kendt for at være forbundet til dit strubechakra, og er derfor et godt energiredskab hvis du ønsker at arbejde med din kommunikation. Turkis giver dig styrken til at tale ærligt, fra dit hjerte, og derved være tro mod dig selv.

Historie

Navnet Turkis kommer fra det 17 århundrede, da den smukke sten blev transporteret fra det gamle Persien (idag Iran) via Tyrkiet til Europa. Noget af verdens dyreste Turkis den dag idag kommer da også fra Iran. Stenens oprindelig navn var på persisk ‘Perozah’, som betød ‘sejr’. Tyrkerne gav den navnet ‘Fayruz’ som betød ‘the lucky stone’ – kort sagt, igennem Turkis flere tusinde år lange historie, har den været ment at vibrere med succesfulde og heldige energier. Buddhister mener, at Buddha har vundet over et monster med hjælp fra en Turkis. I Arabien mente man, at stenen kunne ændre farve som advarelse på fare. Indianere mente Turkis var en sten der repræsenterede forbindelsen mellem himmel og jord; de mente den blålige Turkis repræsenterede himlen og den grønne jorden.