59. Sådan bringer du bevidsthed ind i jeres parforhold med Jesper Westmark
Det er en fornøjelse at byde Jesper Westmark, traumeterapeut & meditationslærer, ind i ENHED rummet igen.
I episode #24 gik vi i dybden med traumer & de programmer traumerne har skabt i os – & hvordan vi kan få givet slip på dem, så vores sjæl ligeså stille kan få plads igen.
MEN. Et emne jeg synes er så vigtigt, når det gælder rejsen ind i os selv – er vores relationer. For de bliver uundgåelig påvirket. Jeg har derfor inviteret Jesper i studiet igen. Lyt med når vi snakker om:
- Hvorfor vi tiltrækkes af et menneske
- Hvordan du bringer bevidsthed ind i dine relationer
- Hvad du kan gøre, hvis din partner ikke vil bringe bevidsthed ind i jeres relation & fælles liv
- Hvordan du healer dig selv som mand
- Hvordan du gør dig uafhængig af andre,
- Begrebet ‘den eneste ene’ & hvorfor du ikke skal have en udefra for at du bliver et helt menneske
Og så dykker vi også ned i hvad betyder, når du bliver i et parforhold der ikke er godt for dig – her handler det ikke (kun) om eksempelvis fysisk eller mental voldelig forhold; men i ALLE parforhold! Hvorfor bliver du i et forhold der dræner dig & ikke nærer dig?
Jesper & jeg dykker også ned i det mere seksuelle; både med fantasier & betydningen af at have sex med et andet menneske;
Hør blandt andet, hvordan er dine traumer med til at skabe dine seksuelle fantasier. Og hvorfor ændres de, i takt med at du arbejder med dig selv.
Og hvad betyder det energetisk, når vi har one night stands – & hvorfor skal du virkelig være bevidst om, hvem du har sex med.
Det her er virkelig en anbefalelsesværdig samtale – & jeg håber du vil dele den med venner, familie & kollegaer, så de kan lytte med & opleve værdien af, at få de her indsigter ind i deres liv.
Jesper & jeg fortsætter faktisk snakken i yderligere en halv time, som er en ekstra episode du kan lytte til inde i Klub ENHED. Du kan melde dig ind i klubben & få adgang til ekstra episoder, meditationer, solo episoder, tekster mm & derved også automatisk støtte mit arbejde med ENHED.
Det er vist dét, man kalder en win-win. Læs mere hér.
Tak fordi du træder ind i ENHED rummet med mig,
Kærligst, Noell