Spring til indhold

Malakit

Malakit er et stærkt energiredskab, hvis du er klar til at arbejde med dig selv.

Den vil tvinge dig til at få kigget ind ad, og være ærlig omkring dit sande jeg.

Også alt det dårlige. Hvis du er stærk nok til dette, vil Malakit gøre dig alt godt. Den vil øge din indre styrke, dit selvværd, og være en stærk støtte, som fremadrettet vil minde dig om, at være tro mod dit rigtige jeg.

Psykologisk er Malakit kendt som en transformationssten. Brug Malakit som energiredskab, hvis du er klar til at leve mere intenst; denne eventyrlystne sten, vibrerer nemlig med energier, der opmuntrer til forandringer og giver dig mod til at løbe en risiko.

Livets fantastiske vekselvirkning mellem glæde og sorg, mod og modløshed, eventyr og stilstand er med til at lade dig mærke, at du virkelig er til

Det er modsætningerne der gør livet værd at leve, og selv de mørkeste perioder indeholder lys og et kæmpe potentiale. For det er her, du som menneske vokser allermest. Det er hér du får kigget indad, renset ud i dig selv og dine omgivelser, og truffet nogle hårde men nødvendige valg.

Malakit menes at have et stærkt slægtskab med naturen og naturånderne, og støtter dig i at holde begge ben på jorden. Malakit er igennem historien set som en af de vigtigste beskyttelsessten. Den er blevet brugt til at absorbere og beskytte mod negative energier.

Historie

For mere end 3800 år siden, blev der i England udvundet meget Malakit. I det gamle Egypten var grøn symbol på døden, genfødsel, liv og fertilitet. Måske de også kunne mærke vibrationerne som gjorde Malakit til et super energiredskab under transformation/nye begyndelser. Faktisk omtalte de gamle egyptere paradis som ‘Field of Malachite’, et sted hvor der ingen smerte eller nød fandtes.