Spring til indhold

Chrysocolla-Malakit

Chrysocolla-Malakit er et kombineret og powerfuldt energiredskab; den vibrerer med kraftfulde energier fra begge de sten, der indgår i navnet.

Den grønne farve fra Malakit siges at støtte dig i at holde benene på jorden, mens den blå farve fra Chrysocollaen støtter dig i flow og bevægelse.

Chrysocolla-Malakit er et fantastisk energiredskab, når du går igennem store forandringer i livet

Den vil øge din indre styrke, så du i din transformation konstant er tro mod dig selv, samtidig med, at du kommunikerer med mildhed og kærlighed. Så hvis du står foran stor udvikling, det kan være skilsmisse, nyt job, måske du er teenager ~ ja så kan denne sten være et meget støttende redskab.

Chrysocollaen bringer fred, lindrer og støtter dig når du oplever den stress som forandring og transformation kan bringe, samtidig med, at Malakitten giver dig styrke, øger dit selvværd og støtter dig i at være tro mod dig selv.

Historie

Det oprindelige folk i Turtle Island (hvad de kaldte dét vi kender som Amerika) brugte blandt andet Chrysocolla til at øge den indre styrke, og bringe ro i følelserne. I Romerriget mente de, at Malakit var en sten som var hellig for gudinden Juno, da stenen mindede dem om en Påfugl, og Påfuglen var hendes hellige dyr. Juno var beskytter af staten, og datter af Saturn, og hustru til Jupiter.