Spring til indhold

Celestit

Celestit er en kreativ krystal som støtter spirituel udvikling, og hjælper dig til at opnå højere bevidsthed.

Celestit vibrerer på utrolig højt plan, og er en stærk lærer for den nye tidsalder. Den er blid i energien & skaber indre fred. 

Det er en yderst kreativ krystal, så hvis du er kunstner, selvstændig eller på anden måde lever af din kreative tankegang & udfoldelse, så vil den være et skønt energiredskab. Den skærper din tankegang, ideudvikling & styrker dine kommunikative evner.

En fordel hvis du ønsker at sprede budskabet bag dine handlinger, dine værker, dit arbejde osv. 

Celestit er nærmest skabt af guddommelige energier, og den vil give dig fred & kontakt med dine guider og engle. Brug den når du mediterer, den er et stærkt energiredskab, hvis du ønsker at komme i stærkere kontakt med Universet. Fantastisk energiredskab når du er igang med at udvikle din spirituelle indsigt. Eller skulle jeg måske sige, din vej tilbage til dét du & jeg & vi alle er forbundet med; Spirit. Dét vil skabe balance i dig ~ og Celestit er netop kendt for at skabe indre balance & harmoni.

Celestit har sit navn fra det græske ord ‘Celestial’ som betyder himmelske; her med reference til det himmelske rige, som den smukke lyseblå farve kan lede dine tanker hen på. Celestit er ofte ret skrøbelig, så vær ekstra opmærksom på dette især hvis du vasker den i vand.