96. Hvorfor det seksuelle rum ofte er baseret på forestillinger & ikke ens egen nydelse: Tantra, porno, nydelse & seksualitet med Fie Sommer
Hvor meget af vores seksualitet & forestillinger om det seksuelle rum er egentlig formet af porno? Hvilken konsekvens kan det have, hvis vores første møde med sex er porno?
Ved vi egentlig hvad nydelse er for os hver især, eller har vi blot forestillinger om hvad vores nydelse er, som vi har adopteret andre steder fra, før vi selv har kunne opleve den?
Min gæst er Fie Sommer som er tantrisk sexolog. Du kan blandt andet høre os tale om;
- Tantra, hvad det kan & de tre niveauer indenfor tantra
- Hvordan unge piger & drenge “opdrages” til seksualitet via porno
- Hvilken skadelig påvirkning det har for alle uanset køn hvis vores første møde med seksuelle intimitet med andre formes ud fra porno
- Vi taler om Fie’s egen oplevelse med sin krop & sin nydelse fra før tantra til efter tantra
- Kundalini energi & hvordan sex kan være helligt & skabe dybere spirituel kontakt
- Hurtigheden i vores samfund også påvirker hurtigheden i seksuelt samvær
- Kropsusikkerhed & forestillinger om hvordan man skal lyde, bevæge sig mm i det seksuelle rum
- Tantra alene vs tantra med en partner
Og meget mere.
Jeg fortæller også om en enormt grænseoverskridende & trist oplevelse min søn har haft online, som åbner op for andre samtaler som Fie og jeg slet ikke havde planlagt. Min familie håber at delingen om denne oplevelse vil motivere andre forældre til at beskytte deres børn online.
Husk at du inde i Klub ENHED finder nye meditationer, mange ritualer, bevægelsesvideoer & meget mere. Se mere via link hér.
TAK fordi du træder ind i ENHED rummet sammen med min gæst & jeg.
Jeg er så glad for at du er her!
Stort kram,
Noell
I samtalen nævnes & anbefales det også at lytte til episode;
#8 om kropsbevidsthed med Mie Moltke
#83 om seksuelle fantasier med Amanda Lagoni
#88 om utroskab med Katrine Axholm
#24 om traumer med Jesper Westmark
#23 om lyst, begær & sansning med Amanda Lagoni