Spring til indhold

50. “Når vi lever på overfladen, så bliver vi overfladiske” med Søren Hauge

ENHED er nu nået 50 fuldstændig fantastiske, vigtige episoder – & jeg kan godt love dig; dén her episode er ingen undtagelse; faktisk er det her en must listen i min optik!

Det er første samtale, hvor jeg er klar med en stående applaus i løbet af vores samtale – så frarøv ikke dig selv den sidste halve time, fordi WOW, ugens gæst Søren Hauge sparker også røv hér!

Søren Hauge er spirituel underviser, magister i idehistorie & filosofi & har blandt andet skrevet bøgerne ‘Det Skjulte Menneske’, som er en introduktion til teosofiens ældgamle visdom, ‘Vildhjerte’ & ‘Levende Visdom’ om esoterisk spiritualitet & mange flere. 

Ingen overskrift vil kunne rumme alle de emner der berøres i episode #50.

Lyt med når vi dykker ned i teosofi & hvordan vi mennesker er ved at drukne i vores egen forudsigelighed. Hvad en vildhjerte er & konsekvensen når vi kun tror på dét vi kan se, & lader os hypnotisere af overflade & former. 

Sørens egen rejse ind i en spirituel bevægelse – hvor der også kan opstå dogmatik –  & ud igen. Bagsiden ved quotes eller teorier – for hvad betyder ordene egentlig for dig? 

Hvordan århundredes ensidigt dyrkelse af det produktive, tekniske, forudsigelige, kontrolorienterede tankesind er grunden til, at mange mennesker lever som forudsigelige, kølige & visionsforladte zombier.

Og hvordan oprigtig, kærlig nysgerrighed & forundring er nødvendig for at kunne redde os selv, hinanden & vores samfund.

I slutningen af samtalen uddyber Søren også 3 livsgivende praksiser. Jeg lover dig; den her samtale er uden tvivl “food for thought”.

Husk du kan melde dig ind i ENHED support klub så podcasten kan blive ved med at udkomme! Gør du via link hér