Spring til indhold

198. Forestil dig at være den sidste, der ser et menneske: En samtale med bedemand Sylvester Winther om død, sorg og sjælens aftryk

Du lytter til podcasten via ENHED appen, som du kan downloade efter du har meldt dig ind i ENHED via hjemmesiden her.

Forestil dig at være den sidste, der ser et menneskes ansigt.

At lukke låget på kisten og mærke, at du står midt i de pårørendes sorg og livets ubønhørlige realitet.

Sådan ser hverdagen ud for bedemand Sylvester Winther, der har gjort døden til sin hverdag og levevej. Sylvester Winther er bedemand i Winters Begravelsesforretning og var deltager i Korpset 8. Og så er han en ret ung bedemand.

I denne samtale deler Sylvester åbent om:

  • De uforklarlige fornemmelser, han oplever i rummet, når døden lige er indtruffet
  • Mødet med familier, der mærker, at den afdøde stadig er til stede
  • Hvorfor og hvordan sorg både kan være destruktiv og helende
  • Tankerne om sjælen, og hvad der sker, når vi går bort
  • Sylvesters egen frygt for døden
  • De øjeblikke, der har ramt Sylvester mest som bedemand
  • Hvordan meditation ændrede kursen i hans eget liv, takket være organisationen Breath Smart, grundlagt at Jakob Lund som du møder i episode #182. om forandringer bag tremmer: Indre arbejde med fængselsindsatte, misbrugere og krigsveteraner

Samtalen er rå, bevægende og fuld af øjeblikke, der minder os om, at vi alle deler den samme begyndelse – og den samme afslutning.

Hvis du selv står midt i sorg, eller i et brud, hvor kærligheden til et menneske har taget sin afslutning, finder du meditationer i Klub ENHED, der kan støtte dig. Forskning viser, at meditation kan reducere angst, dæmpe sorgsymptomer og hjælpe os til at rumme svære følelser. Derfor finder du en ny ‘Sorg’ meditation i Klub ENHED, ligesom du finder en meditation til når kærligheden til et menneske tager sin afslutning samt +70 andre meditationer. Du tilgår dem via noellelise.com.

Og husk: Når du deler dine tanker om episoden på Instagram, giver du ikke bare noget tilbage til podcasten, men også til andre, der står i mødet med liv og død. Tak fordi du sender likes, skriver kommentar og generelt bare giver energi tilbage til ENHED.

Tak fordi du er her i ENHED rummet.

Stort kram, 

Noell

Episoder du med fordel kan lytte til:

  • #158. Dødslejefænomener pårørende oplever, hilsner fra døde, nærdødsoplevelser & hvad der sker i døende tiden op til deres død med Laura Engstrøm
  • #4. Den bevidste død, overgivelse til livet & dødsdoula med Anna Lundgaard 
  • #54. Nærdødsoplevelser, hvordan mening, formål & tro faktisk påvirker vores sundhed med Tobias Anker Stripp
  • #188. “Jeg vågnede fra koma med en oplevelse, jeg ikke kunne forklare” – om kræft & nærdødsoplevelse med Roja Pakari