Spring til indhold

116. Psykedelisk integrationsterapi: Hvad du bør vide & være opmærksom på samt prisen der må betales med Rebecca Russell

Ayahuasca, MDMA-terapi, psilocybinsvampe & mikrodosering. Interessen for psykedeliske substanser vokser.

Kendisser deler om deres transformerede liv, forskningen indenfor MDMA-terapi på PTSD ramte opløftes & privatpersoner inspireres derved til at bevæge sig ind i en undergrund.

Og her dykker vi ned i den her episode. For det er nemlig i undergrunden at du finder psykedeliske substanser, for de er nemlig ulovlige.

Min gæst er Rebecca Russell som er autoriseret psykolog & hun har både klienter i almindelig terapi & i psykedelisk integrationsterapi. Rebecca er ved at uddanne sig til MDMA-terapeut via MAPS organisationen, der står for det meste af MDMA-forskningen i verden & så er hun en af de mange fagfolk der har bidraget til bogen “Et psykedelisk Danmark”.

Lyt med når Rebecca fortæller om:

  • Hvad psykedelisk integrationsterapi er
  • Hvorfor selve integrationsterapien er utrolig vigtig hvis du vil prøve psykedelika
  • Hvad du kan opleve når du er på en psykedelisk rejse & hvorfor det kan have store konsekvenser bagefter
  • Hvad hero dose, bad trips & the inner healer intelligens er
  • Hvad du skal være opmærksom på hvis du vil finde en behandler, da der ingen sikkerhedsnet & faste foranstaltninger er omkring psykedelika fordi det netop er ulovligt
  • Hvordan et nyt stort studie af mikrodosering viser det ikke har nogen effekt

Og meget mere.

Rebecca fortæller også om sin egen mørkeste, ubehagelige oplevelse under en psykedelisk rejse & hvor hun blev støttet ud af mørket via sin terapeut. Det gør hun i ekstra optagelsen som du finder inde i Klub ENHED via link hér. Der svarer hun også på tre spørgsmål fra Jer lyttere, bl.a. omkring om psykedelisk terapi med barndomstraumer & ADHD & psykedelika.

Der er en meget stor grund til jeg først nu vælger at dykke ned i det her emne i ENHED podcast. Det fortæller jeg om i introen. Og så bliver jeg nødt til at bringe denne besked:

DISCLAIMER: Alle former for psykedelika er stadig ulovligt & MDMA-terapi samt andre former for psykedelisk terapi undersøges stadig på forskningsniveau & er endnu ikke godkendt til behandling. Rebecca udtaler sig udelukkende på egne vegne. Vi opfordrer ikke nogen til at gøre noget ulovligt, men taler om feltet ud for et “harm-reduction” perspektiv.

Tak fordi du lytter med! Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om samtalen.

Stort kram, 

Noell