115. Negativ kropsfokus & tankemylder; Sådan kan du forandre relationen til din krop, dit sind & hvordan du navigerer med Marko Pogacar
Hvordan er din relation med dig selv? Hvordan er din relation til din krop? Hvordan er din relation dit sind & de tanker & følelser du oplever? Og hvad med relationen til dit indre kompas, ja dine værdier?
Min gæst er Marko Pogacar som er mennesket bag Instagram profilen @_bodytalks som jeg selv er utrolig glad for at følge. Marko har bl.a. en kandidat i pædagogisk psykologi, er metakognitiv psykoterapeut & emotionsfokuseret parterapeut.
Lyt med når Marko & jeg bl.a. taler om;
- Hvordan kroppen er nem at projektere følelser over på & hvordan det kan være en håndteringsstrategi at fokusere på kroppen
- Marko fortæller om sin egen oplevelse med Body Dysmorphic Disorder & deler inspiration til hvordan du kan komme ud af kropsfiksering
- Hvordan vi kan komme til at sidde fast i en bestemt type tanker & hvordan vi kan give slip på dem
- Hvordan vi ikke er mere bevidste bare fordi vi beskæftiger os med tanker & hvordan vi ikke er til stede i kroppen bare fordi vi tænker på kroppen
- Vigtigheden af at kende sine værdier, sit indre kompas & hvorfor det er vigtigt, at forholde sig til hvad meningen med livet for os selv er
- Hvordan mennesket ofte har store forventninger til selve livet men alt for få forventninger til sig selv
- Hvordan relationen til os selv skabes via relationen til andre & hvordan vi bedst healer i interaktion med andre
- Skam, ensomhed, ikke at ville være alene med sig selv
- Og meget, meget mere
Taknemlighed kan ændre vores hjerner & livet vi oplever. Når vi er taknemlige, falder vores stressniveau, vi får bedre relationer, bedre søvn & jeg har derfor lavet en taknemlighedsøvelse som både kan bruges som meditation eller som decideret øvelse med papir & kuglepen. Den kan du lytte til i Klub ENHED via link hér.
Ovenpå en omgang kold lungebetændelse er min stemme ret rusten i samtalen her. Men jeg er så glad for, at du træder ind i ENHED rummet & lytter med!
Stort kram,
Noell
Lyt gerne til disse episoder hvis du vil høre mere om;
- Relationen til kroppen #8 med Mie Moltke
- Pleaser tendenser & hvordan det afholder dig fra at være autentisk #69 med Evaloa Schou
- Giv slip på tankemylder & få mental frihed #57 med Mette Louise Holland
- Hvordan du kan slippe overtænkning, angst & bekymringer #76 med Sisse Find