Carla Mickelborg
Trendsetter, iværksætter & CEO af Goal-setter. Alligevel sætter Carla Mickelborg sig aldrig fast, men lader sig flyde med.
Hvad er du taknemmelig for?
Åh der er heldigvis meget jeg er taknemmelig for, og det er virkelig noget jeg tænker på hver dag. Først og fremmest er jeg enormt taknemmlig for, at jeg voksede op i en familie, der her i mit voksenliv, ikke kræver meget tid. I mit hjem er der altid blevet talt åbent om ting. Selvfølgelig har jeg også ting fra min opvækst der var svære, men vi talte om alt i mit barndomshjem, og det tror jeg, gør en enorm forskel. Jeg kender mange, som skal bruge utrolig meget tid & energi på, at hele de ar barndommen har givet dem. Og det kræver bare alt deres tid & energi, og betyder der går endnu længere tid, før de rent faktisk kan gå igang med at lægge dén energi i deres egne ønsker og mål. De skal ligesom først skal tilgive en masse, før de kan få hul igennem.
Den anden ting jeg er taknemmelig for er, at jeg er opvokset med min mors viden om manifestation.
“Min mor har fra en tidlig alder lært mig, at det jeg vælger at bruge min tid & energi på, og som jeg giver min opmærksomhed – det er også dét, jeg skaber”.
Dén viden & form for livsfilosofi har jeg aldrig sat spørgsmålstegn ved, fordi jeg i så tidlig en alder har lært, at det ER dét, der virker. Jo senere man får den form for indsigt, jo flere spørgsmålstegn sætter man ved det, og det er ofte sværere at lære.
Mit firma som jeg har med min mor og lillebror, er jeg også virkelig taknemmelig for. Min mor er founder & idemager bag hele GOALS – derudover er hun designer, og min bror er programmør. Så vores egenskaber går bare enormt godt i spænd. Jeg har kunne bidrage med gode kontakter i form af investorer, samt en viden om, hvad det er folk skal vide, for at kunne bruge GOALS succesfuldt. Ja og på grund af min egen succesfyldte forretning der laver reklamefilm, så har jeg også penge, der også har været med til at gøre muligt.
Jeg har lige sat et billede op på min GOAL-setter kalender. Det er en dame, som sidder ved sit vindue. Så er der malet guldglimmerstøv, som symboliserer at hun virkelig bare sidder, og lader energien mellem hende og Universet flyde frit. Dét minder mig virkelig om, at jeg skal huske at være taknemmelig for, at alt er som det er. At der ikke er nogen afstand mellem mig og resten.
Hvad er det bedste ved livet?
Begejstring. Det er et af de bedste ord jeg kender. For begejstring er dét, der bare kommer helt impulsivt.
Hvad er meningsfuldt for dig?
Det er meningsfuldt for mig, at huske bare at flyde med. Du ved, skabe noget uden det er forcereret. Bare flyde med livet, og vide at det som kommer til mig, jamen det er dét, som jeg skal.
Hvad er meningen med livet?
Åh ha… meningen med livet… det virker underligt at have et svar på det. Min mening med livet er, at være mig selv & være autentisk. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forklare det. Men for mig er meningen med livet, at lade være med at dømme al ting som værende godt eller dårligt, men bare være med dét der er. Og så følge den naturlige drift der er i mig, uden at skulle dømme eller tænke for meget over, om det er noget man bør eller må.
Hvad har været dit livs hårdeste beslutning? – hvad tænkte & følte du dengang, og hvad tænker du om det nu?
Jeg tror faktisk ikke, at jeg fuldhjertet har taget mit livs hårdeste beslutning endnu. Jeg er lige nu igang med at finde ud af, hvad jeg gør med mit kærlighedsliv. Og der er der en svær beslutning. Kærlighed for mig er en universel ting. Jeg tror ikke man behøver at have et forhold med nogen, for at man kan elske.
Men der er én fyr, som jeg bare elsker. Sådan helt vildt. Og det har været svært for mig at sige til ham, at vi bliver nød til at finde ud af, om det skal være os eller ej. Og altså. Lige nu ses vi ikke. Men jeg elsker ham jo stadigvæk. Og dét synes jeg er noget af det sværeste. Det er ikke helt let for mig at afgøre, hvad der er det rigtige at gøre i den her situation.
“Den sværeste beslutning er at finde sin vej i alt hvad der er normer. Alt det som er “normalt””.
Jeg har nok egentlig taget beslutningen, men jeg kan mærke, at det ikke er en kærlig beslutning. Det er så svært at sige; “Her er mit hjerte – elsk det! Jeg elsker dig”, og så forvente, at det bliver gengældt på samme måde. Men det er ikke sådan, at jeg føler kærlighed skal være. Måske en anden måde kan være at sige; “Jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre, og sådan er det”.
Hvis alle var en mulighed, hvem vil du så allerhelst møde & tale med?
Den første jeg tænker på, er egentlig Eckart Tolle. Jeg ville spørge ham om kærlighed, og hvordan han selv har fundet ud af det. Han har også en kæreste, og de har ikke børn. Og det er præcis dét, som jeg synes er svært. For en ting er at have et kærlighedsforhold med nogen. Men så at vælge at få børn, dét synes jeg er lidt mere svært. Så hvad vil Eckart Tolle foreslå? Men jeg kunne også godt tænke mig at møde Oprah.
Hvem har påvirket dig mest?
Uden tvivl. Min mor.
Hvem inspirerer dig og hvorfor?
Hmm… det er sgu nok også min mor. Jeg har aldrig været den store fan type, jeg har aldrig haft særlig mange idoler. Men min mor inspirerer mig, qua den måde hun lever på. Hun har taget sådan nogle helt anderledes valg i sit liv. For eksempel har hun aldrig gjort noget fordi hun var drevet af penge. Min mor har altid gået efter sit hjerte, og det kan være hårdt. Hendes succeskriterier ligger nogle helt andre steder end de fleste. Og det var faktisk svært som barn. “Kan vi ikke bare være lidt normale, og samle på Royal Copenhagen”, kan jeg huske at jeg tænkte – istedet opvoksede jeg med kunst og store tanker. Men jeg vidste jo inderste inde, at alt det andet var ligegyldigt. Og det er præcis dét vi har gjort med Goal-setter. Fulgt vores hjerter.
Hvad er det bedste råd du har fået?
Følg dit hjerte.
Har du nogle små ritualer?
Jeg er begyndt at lave ti solhilsner hver morgen. Det gør et eller andet godt for mig. Det er en god måde at starte morgenen på, du ved, lige bevæge kroppen. Og så kan jeg se mine arme er blevet mere faste he he…
En anden ting jeg har indkorporeret i min rutine om morgenen er, at jeg skriver tre ting ned på en post-it. Den ene ting er noget jeg skal have mit fokus på, og så to ting som jeg glæder mig til. Og så hænger jeg det op på min GOALS kalender. Det er en super fin måde at starte dagen på. Især hvis man vågner op, og føler sig lidt uduelig. Idag skrev jeg, at glæder mig til at se min ven Josef, i aften skal jeg have madpandekager – og at jeg idag vil have fokus på ikke at have mange regler.
“De bedste dage er dem, hvor jeg tillader, at der ikke er regler for, hvad jeg skal. Så tillader jeg mig selv at gøre præcis dét, jeg føler for. Og det sjove er, at de dage får jeg gjort vildt meget og med en super god energi”.
Hvad er succes for dig?
Det er sjovt du spørger, for der er jeg også inspireret af min mor. I starten af mit samarbejde med min mor, skændtes vi en hel del. Men så fandt jeg ud af – og det var vildt fedt at finde ud af – at det var fordi vores succeskriterier lå to forskellige steder. Jeg var interesseret i at gøre vores investorer stolte rent økonomisk. I mens min min mors fokus var, at GOALS blev kendt for hele dens grundessens og kerneværdi; hvilket er dét at bruge billeder bevidst. At billeder kan bruges bevidst til at opnå sine mål. At opnå glæde i nuet – hvilket jeg egentlig tror er alles mål, selv dem som ikke er bevidste om det.
Det gik op for mig, at for fanden, det er jo ikke penge det handler om. Hvis det handlede om penge, havde vi jo aldrig startet Goalsetter, og dét udfordrende i at forklare alle konceptet bag. Det er jo dét her – grundessensen – som er det vigtige!
Så succes for mig er nu, at GOALS grundessens og kernebudskab kommer igennem; at du via billeder kan manifestere glæden i nuet. Så det er virkelig succes for mig, at kunne støtte andre til at kunne manifestere glæden her i nuet, via billeder.
Hvad er dit næste mål?
Det er at udgive min bog 29. april. Og den handler netop om alt det her vi snakker om. Min egen historie, og sådan en selvhjælpsbog hvor folk selv kan sidde og svare på spørgsmål, er derved komme ind til deres egne kerneværdier.
Hvad motiverer dig?
Jeg er faktisk lidt imod ordet motivation. Jeg føler motivation er noget midlertidigt noget. Du ved, at man ser en løbe og derfor tænker, åh jeg bør også få løbet.
“Motivation er for mig lidt negativt. Hvor imod inspiration det er en selvkærlig, indre og uendelig kilde”.
Jeg har givet slip på motivation, for det er ofte noget med, at nu skal jeg udføre det her, blot for at kunne krydse det af på listen. Inspiration er mere sådan “Hvad kunne være rart?”. Jeg vil i svømmehallen og svømme en tur. Så gør jeg det, og det giver meget mere værdi.
Hvad gør du, når du har en ide du gerne vil manifestere?
Så spørger jeg mig selv; Hvorfor vil jeg det her? Hvad giver det her mig?
Eksempelvis med min bog. Der spurtge jeg mig selv, hvorfor vil jeg skrive en bog? Jamen det vil jeg, fordi jeg rigtig godt kan lide at skrive, og det er lang tid siden jeg har givet mig selv lov til at skrive, så jeg glæder mig til det. Fedt. Good answer. For hvis jeg kun glædede mig til den dag, hvor jeg kunne stå med bogen i hånden, og sige “Nu har jeg skrevet en bog”, så er der altså lang vej igen.
Så er der mange led dertil, som man ikke vil bryde mig om. Derfor skal man se hele processen. Hvis det kun er resultat du er ude efter, så er det ikke sundt. Det er én dag. Ud af hver dag i et helt år eller mere.
Efter jeg har spurgt mig selv om disse ting, så går jeg igang med at sætte billeder op, som motiverer mig, og som jeg ved i løbet af processen vil minde mig om passionen bag. Alt er selvfølgelig hårdt til tider, og derfor kræver det, at man holder fast og er omhyggelig, og ikke lader sig drage af andre nye ideer, før man er færdig. Så jeg hænger billeder op for at holde mig fast i den gode følelse.
Har du gjort en drøm til virkelighed?
Ja det har jeg. Min bog handler om, at jeg netop har nået ret mange af mine mål. Jeg blev skuespiller som 16 årig, indtil jeg var 21 år. Jeg kom ind på min drømmeuddannelser bagefter som tv-tilrettelægger, jeg blev You-Tuber som en af de få, der rigtig kan leve af det, og så startede jeg mit eget firma med min familie. Og nu er jeg igang med min bog. Så alt har ligesom løst sig for mig, og er blevet en realitet.
Hvis du kunne lære et barn én ting, hvad skulle det så være?
Jeg tror ikke jeg kan lære et barn noget, de fleste børn ved det hele i forvejen. Det er mere noget med, at de kommer til at glemme det, når de bliver voksne. Jeg har lige været på yoga retreat hvor jeg mødte en fyr på 14 år. Han var så autentisk og nærværende. Det var virkelig ham, som lærte mig noget. Sådan har jeg det ofte med børn. Selvfølgelig møder jeg børn som har forældre, der som rollemodeller lærer dem alt muligt lort.
“Til dem vil jeg nok bare sige; “De tanker du har, omkring dig selv. Dem kan du bare give slip på – for du kan være lige hvad du vil””.
Hvad vækker følelsen af glæde i dig?
Der må jeg simpelthen bare indrømme, at jeg bliver rigtig glad, når jeg kan mærke noget bliver en succes. Altså når tingene sælger, og det som jeg har gået og bakset med, viser sig også at være noget, at folk synes er pisse fedt. Dét kan jeg godt blive lykkelig over.
Så er jeg altså også bare vildt glad, når jeg efter en lang dag har gjort det jeg skulle, og sidder i min seng helt piv nøgen – jeg smider altid alt tøjet når jeg kommer hjem – og så sidder dér med en kop iskaffe og et glas saftevand. Så sidder jeg med min computer. Tjekker mails og arbejdsrelateret ting. Og så kan jeg nærmest begynde at spjætte med benene, mens jeg af ren glæde skriger “Wuhuj”, fordi jeg bare kan mærke, at jeg er så glad.
Hvad er din bedste investering?
Det er min lejlighed, som jeg lejer. Det her med at have opgraderet mig selv til at bo i en nyistandsat lejlighed med kæmpe altan og store panarama vinder – hold kæft hvor gør det mig glad. Det er en daglig fryd. For eksempel mit badeværelse. Det er ikke badeforhæng – men en dør. Argh… alt fungerer. Det er bare så godt.
Hvilken sang sætter du på, når du er allermest glad?
Lige nu er det noget fransk pop, som er så fedt og bare swinger. Det er “Copines” af Aya Naka Mura.
Carla Mickelborg er 30 år og bosat i København. Som 16 årig tonede hun frem på skærmen som storesøsteren Søs i ‘Lilleper’. På trods af sin unge alder har Carla allerede et langt CV, der tæller både filmroller, professionel You-Touber, vært i podcasten “Brunch med Carla Mickelborg”, en uddannelse som Tv- & Medietilrettelægger ved Danmarks Medie & Journalisthøjskole, iværksætter, CEO i GOAL-setter & nu også forfatter til bogen #Jeg elsker mig selv, der udkommer den 24. april.
Sin fritid bruger Carla allerhelst med sine gode venner. Sammen skaber de oplevelser og minder, ligefra god mad, vinterbadning, hygge og rejser. Hvis du vil følge med i Carlas univers, kan du følge hendes Instagram profil her.